Erik Den Rødes Boplads

Magisk og indbydende. Græsset gror højt her, alt virker blødt og mildt i forhold til nordpå og der dufter hjemligt. Som vores fotografven sagde 'serene and tranquillity'. Qassiarsuk ligger lige på den anden side af Narsarsuaq og bliver vores sidste stop inden mål. Efter at have besøgt Leif den lykkelige i metal og nydt den fredfyldte stemning, stødte vi på Eda. Sammen med 2 danske guider og en grønlandsk yngre medsammensvoren bød hun os indenfor på den gamle boplads der udover tørvehytter og ruiner rummer en rekonstruktion af en langhytte. 'Qajaqroere fra Nuuk, skal ikke betale (75,-)- de er vores gæster. Kom ind.' Vi faldt alle 3 hurtigt i snak og jeg fik en god snak med Eda om mine etnografiske undersøgelser heroppe omkring den grønlandske skoleforordning 'Atuarfitsialak'. Til slut blev vi inviteret til at overnatte i langhytten med de to guider... hvilket vi naturligvis sagde ja tak til. Og aftenen blev magisk. Månen skinnede mellem stjernerne på isfjeldene og os, mens Eda's hjemmebag gik på runde, Rama's første torsk var over bålet og lyden af Islandske sagasange, engelske bådsmandsviser fyldte luften i samklang med knitren fra bålet mens rensdyrskinnene varmede...
Eventyret bliver fortsat mere og mere fuldendt.
Men NU gælder det Narsarsuaq. 5 km, på spejlblankt vand. Det bliver med blandede følelser at bringe kajakkerne på land for sidste gang...