Qarqortoq har overvældet os efter vi gik i land her i eftermiddags... efter 8 dage siden Arsuk... næsten 700 km padlet fra Nuuk. Vi blev modtaget af det lokale filmhold fra cruiseskibet der ligger for anker her i bugten og udgjorde en betydelig del af underholdningen for gæsterne i byen. Men vi er nu så langt nede i gear så vi nærmest bare griner af det hele. Supermarkedet kunne vi slet ikke tage seriøst - mærkeligt at spise andet en travellunch eller noget man selv har fanget eller skudt - og finde rundt uden kompas er besynderligt. Vi er nået dertil hvor vi er blevet enige om at vi har fået fjeldsyge. En besynderlig rus hvor alt 'moderne' synes besynderligt og man bare går rundt med et stort fjoget smil omgivet af (for) lange skægstubbe og en skallende mørkebrun næse. Nu står den på Thaimad og en øl i byen. Der er hele tre steder at vælge imellem og det er lønningsdag og fredag... det skal nok blive underholdende...!
Vi er indlogeret på vandrehjem med trådløst net så imorgen blogger vi billeder og røverhistorier :)
fredag den 31. juli 2009
Man bliver god til at mærke...
Man bliver god til at mærke, efter så mange dage med så mange timer af det samme. Årens gang i vandet - modstrøms, medstrøms -, vindens retning og dens skiften, luftfugtigheden, tågens komme og skiften i vejret. Man bliver også særligt opmærksom på sig selv, hvordan kroppen har det, hvordan den hurtigt bliver stærkere, men også har brug for hvile til det. Det giver en helt speciel følelse af at være til stede, og det går virkelig op for een når man kommer i land i byerne, hvor det slet ikke er i spil på samme måde - det mærkes mærkeligt. Men lige så skønt er det så at komme tilbage på vandet og i fjeldet. Uanset hvad... er det helt sikkert sundt! Eller... det er vi i hvert fald begge meget overbevist om. Det mærkes sundt, og vi nyder at have taget valget om at forkæle os selv med det her eventyr, hver dag...
torsdag den 30. juli 2009
En typisk dag...
En typisk dag starter med at Jesper vågner og kigger ud for at tjekke vejret, står op og tisser af og laver morgenkaffe. Derefter står jeg op, vi drikker ud og laver havregrød. Snakker lidt om hvorvidt der skal særlig meget vaniliesukker, kanel eller svedsker i denne morgen og så tisser jeg selv af. Dertil kommer to ostemadder med lagret ost (så smagsløgene holdes lidt i live) og solbærsyltetøj. Vi snakker kort om dagens rute, pakker lejren ned, skifter til padletøj og sætter kajakkerne på vandet. Evt. spises lige en plade Marabou eller en guldbarre for lige at kickstarte. Især er jeg selv glad for chokoladen om morgenen. Og ja, 200 gram Marabou kan sagtens spises uden at blinke, når vi laver det vi gør her. Nå, men Spot'ens tracklog tændes og så bliver vi enige om en kurs og sætter igang. ca. 5 km/t til at starte med og så mærker vi efter hvad dagsformen siger. Typisk har vi hver især haft hver anden dag som 'gode' dage i et par uger, men har generelt været godt padlende begge to. Jesper er glad for modvind og modstrøms, hvor werneren (og Jespers statur!) kommer til sin ret, mens jeg sætter meget pris på medvind og 'skub i ryggen' som kan udløse en hurtig kadence til Nunavik-åren. Vi padler, så godt som altid, tættere end 100 meter fra hinanden. Der bliver spist lidt snacks (nøddemix og chokolade) efter de første tre-fire timer. Ofte padler vi omkring de 30-35 km, af og til mere - op til et par af 50. Showet på land tager et par timer i hver ende, så der skal også lige være lidt energi tilbage når vi går op. Vi snakker ikke så forfærdelig meget mens vi padler. Der går snildt en time uden et ord - især når vi krydser. Vi nyder bare at gå i flow og lade tankerne rulle. Og timerne går hurtigt, mens fjelde og isskodser langsomt passerer forbi. Vi bekræfter hinanden i hvor heldige vi er, med vejret og livet i almindelighed, tager nogle fantastiske billeder med både det vandtætte Olympus og Iphonen (der giver blogbillederne!) og bliver enige om hvor vi krydser. Som regel har vi udset os et spot for lejren aftenen før og det har passet fint. Der skal helst være vand, læ og en fornuftig strand at gå i land på. Hvis det passer med noget højt fjeld til jagt, er det bonus. Når vi kommer i land, kommer et af dagens højdepunkter; Aclima uldhættetrøjen, vel at mærke efter der igen er tisset af. Skiften fra det svedige padletøj til det tørre landtøj er ultimativ nydelse, og varmen kommer lynhurtigt. Kajakkerne sikres at de lægger fornuftigt over højeste vandstandslinje og lejren sættes op. Spot'en slukkes. Så er det tid til forkælelse og vi hiver madposen og et par travellunch frem til et egnet madsted. Smilende bliver vi som regel hurtigt enige om dagens menu, og altid krydres maden godt. Derfor har Jesper også et helt arsenal af krydderier med. Har vi fanget fisk på vejen, bliver der kræset lidt ekstra. Det vigtige er Bailey'en til kaffe/kakaoen bagefter - det er verdensklasse inden posen kalder. Jesper tager altid kortet op i teltet og nøje måler dagens distance til logbogen, noterer koordinater og vi klapper os selv på skulderen for at have taget endnu et 'godt stræk'. Måske kommer der nu en æblegrød med kanel, en pose lakridskonfekt eller andet sødt frem, mens vi snakker om morgendagens rute. Nogle gange er jeg gået på sen fiskeudfordring eller jagtrekognisering mens 'morfar' tager tidligt til drømmeland. Jesper er A-, jeg er B-menneske. Vi er som regel begge i posen ved midnatstid. And then.... same precedure.... :-)
fredag den 24. juli 2009
Teaching history and heritage...
Arsuk... en milepæl
Endelig Arsuk.... wuhuuuw :)
Arsuk er lidt en milepæl fordi vi nu har logget så godt som al udenskærs på ruten og i et kækt øjeblik fristes vi til at sige 'home safe'! Men storisen og tåge kan give forsinkelser og selvfølgelig hvis vejret bliver virkelig dårligt, men det ser fornuftigt ud. Næste 'stop' hedder Qarqortoq eller Narsaq. Det burde tage en 6 dages tid. Vi havde lige en enkelt overliggerdag i en hytte inden Tornasukløbet pga vind og tåge og en kort dag med kun 11 km pga djævelskab i Tornasukken (man mener Djævlen bor i Tornasuk!). Det blæste i hvert fald 12 m/s med dertil kraftige vindstød og der var totalt tåget og koldt med nordvestvinden, så vi valgte at gå i land og slå lejr. Nu er vi glade for at være forbi vindtunellen og videre indenskærs. Man er på ingen måde i tvivl om man er udenskærs eller ej. De store bæøde dønninger vestfra efterlader ingen tvivl om at man er kommet udenskærs, og vi priser os lykkelige for at have kunnet tage de udenskærs stræk fra Narsalik syd for Paamiut hertil i særdeles rimeligt vejr.
Desværre er det åbenbart ikke muligt at overføre mobildata her i Arsuk (Tele Greenland går sin egne veje af og til!) så billeder og røverhistorier fra de sidste dage siden Paamiut må vente nogle dage endnu. Vi har kort fået lov til lige at låne internettet her på kommunekontoret, så vi kunne skrive lidt her.
Vi var ellers heldige at se både pukkelhval og Marsvin igår helt tæt på... det er nogle fantastiske billeder at have på nethinden. Og vores overnatning i Narsalik var også helt fantastisk. Det er ubestridigt et af de aller mest charmerende og dejligste steder jeg har oplevet heroppe. Der mødte vi Katrine Petersen der kunne huske min mor fra realskolen i Nuuk - lidt sjovt. Hun blev selv færdig i 63 og min mor i 62. De var kun ca 80 elever i alt dengang, så alle kendte nærmest alle.
Både Jesper og jeg er i godt behold. Jespers håndled er kommet sig helt og vi er begge padlet i særdeles god form efterhånden. Rutinerne kører og samarbejdet fungerer som forventet, super. Vores uoverenstemmelser kan tælles på en hånd, hvilket må siges at være rimelig iorden i betragtning af vi er sammen 24/7 og har været det i snart 3 uger. Det er ikke nogen hemmelighed vi er forskellige på mange punkter, men vi deler mange af de samme drømme, værdier og passionen for Grønland.
Så nu glæder vi os til flere lakseørreder, rypejagt, timer på vandet mellem isfjeldene og at dele det sidste af eventyret mod Narsarsuaq... Takuss

onsdag den 22. juli 2009
John jokes....!
Den kære John.... altså John Andersen. Jespers guru! Han har bragt os mange brede smil på læben. Manden der som den eneste har padlet hele vejen rundt om Grønland (en grønlænder har dog roet en robåd samme tur!). Manden der sover på sit underlag uden at puste det op. Manden der kun padler i uldtøj, fordi alt det andet smarte moderne ikke virker. Som Jesper siger; "det virker sgu heller ik, der er ik' noget der virker. Man skal sgu bare gøre som John Andersen. Ikke noget af alt det smarte moderne. Det holder ik'." Som tidligere nævnt har vi haft en del ting der er gået itu undervejs, og på mange måder er John-stilen ikke helt at kimse af når man skal være så længe væk og bare har brug for noget der virker. Noget der er simpelt... og virker. Også når det er vådt, når der bliver trådt på det og som kan klare al slags vejr. Hvad ville John have gjort her, har vi tit spurgt os selv... "han ville sgu bare..." og derefter ikke kunnet lade være med at trække på smilebåndet. Uld, myseost, alting old-school... og så afsted. Det er John Andersen.
mandag den 20. juli 2009
Narsalik...
søndag den 19. juli 2009
Spøgelseshytten...
Vi ankom her til Igarisuk i tæt tåge ved midnatstid og fandt hytten vi havde fået fortalt om. Som taget ud af en gyserfilm, liggende med kors rundt om (det er en gammel kirke). 'Du går først ind' sagde jeg til Jesper, men gik så alligevel først... om end med forsigtighed! Da vi havde kigget os kort omkring og gik udenfor begyndte et brædt at bevæge sig og slå så det larmede... i ingen vind... hmmmm!!! Jesper er hårdkogt og gik straks hen og tog fat i brædtet - der sad løst - og vi slog det hen som ingenting. Vi fik også sovet fint og vejret artede sig og skabte sommerstemning dagen derpå, men for os vil det altid være spøgelseshytten!

Klassikkeren... stegetorsk... :)

Klassikkeren... stegetorsk... :)

lørdag den 18. juli 2009
Videre i Sydgrønland...
Så siger vi pænt tak for gæstfrihed her i Paamiut og drager videre sydover. De ca 120 km til Arsuk tager nok en 4-5 dage hvis vejret holder - som DMI lover! Det er en meget udenskærs rute det meste af strækket men de (DMI) lover nordlig vind så vi kunne gå hen og blive båret frem... igen igen :)
Her er lige et billede af vores kongelige kammer her i Paamiut.

Her er lige et billede af vores kongelige kammer her i Paamiut.

fredag den 17. juli 2009
Paamiut... så er vi næsten halvvejs
Så nåede vi til Paamiut. Sidder pt på touristkontoret, hvor vi er blevet taget virkelig godt imod og nu har fået kajakkerne låst inde og adgang til internettet. Både Jesper og jeg er i mere end god behold, og har nydt de sidste dage ovenud meget. Ikke mindst fordi vi er ekstremt heldige med vejret. Nu vil vi op og tømme det lokale supermarked og fylde depoterne. Lidt senere (når der er strøm på hele elektronikarsenalet) blogger vi lige nogle billeder og lidt mere fra den sidste uges tid... :)
Avigat...
Alt imens vi lå og fiskede på hvad der lignede et super torskespot ud til den over 500 meter dybe fjord uden for den nedlagte bygd Avigat, kom en familie sejlende ud og inviterede os på besøg. Og vi er jo på eventyr, så vi tænkte ikke længe før vi tog imod budet og padlede i land. Det var ellers planen at padle over fjorden til et lækkert campspot på den anden side, men de lokale vi møder undervejs er en stor del af oplevelserne på vores tur. Så vi fik kaffe, fiskede 'lakseørreder' (der lader til at være særdeles glade for spinnere!), sejlede med deres nye båd og spiste middag sammen. Virkelig nogle dejlige mennesker, og det var yderst interessant at høre historier fra dengang bygden var i fuld gang. Også storebror Peters fortællinger om det fantastiske rejefiskeri med trawler fra Manitsoq, som han havde avanceret til efter torskefiskeri fra lille båd. 80 tons på 14 dage - det er pænt mange rejer!!!
Vi valgte også at takke ja til at søge ly for de millioner af myg der kom da vinden lagde sig og overnatte på 1. salen - skønt.
Aftenstemning fra Avigat der nu er sommerhusområde...

Vi valgte også at takke ja til at søge ly for de millioner af myg der kom da vinden lagde sig og overnatte på 1. salen - skønt.
Aftenstemning fra Avigat der nu er sommerhusområde...

onsdag den 15. juli 2009
Super held...
Det er simpelthen så heldigt som det kunne være. Vi kunne sætte fra land med 0 m/s imorges og padle hele strækket forbi isblinket i ét hug med kun en ultra kort pause.
Herunder smiler Jesper med sin meget ekspeditionsagtige bøllehat over det gode vejr... det er isblinket i baggrunden...

Det her var belønningen kl 03.50 imorges da vinden lagde sig helt og vi var klar til at gå igang med dagen...

Jesper fandt (selvfølgelig) straks kortene frem og så på næste dags stræk - noget der vist er gået hen og blevet hans yndlingsbeskæftigelse :)

tirsdag den 14. juli 2009
Overliggerdag 2...
Første overliggerdag...
Vi er egentlig klar til det lange stræk i et hug forbi Isblinket men 10-12 m/s lige ind fra syd gør at vi uden betænkning har valgt en ekstra dag her på dette i øvrigt super spot. Her er ørreder og blåmuslinger i overflod så vi lider ingen nød. Og vinden holder myggene for døren. Nu må vi se med vinden imorgen... og ellers gør vi klar til 'en Obama' (yes we can!).

Billedet viser en stor del af dagens beskæftigelse; at kigge efter godt vejr. Det er isblinket i baggrunden...

Og her er så en glad dreng med dagens fangst... :)

Billedet viser en stor del af dagens beskæftigelse; at kigge efter godt vejr. Det er isblinket i baggrunden...

Og her er så en glad dreng med dagens fangst... :)
søndag den 12. juli 2009
God lang frokost ved Kangidlermiut
lørdag den 11. juli 2009
Hval i sigte...
En død kaskelotunge - der vist havde ligget et stykke tid - lå på land lige i udmundingen af fjorden sydpå efter Fiskenæsset. Vi håber selvfølgelig at se nogle levende eksemplarer også...

Jesper padler derud af... genkendelig med bøllehat og Werner pagaj - (hvor jeg padler iført Avatak åre og Buff!)

Jesper padler derud af... genkendelig med bøllehat og Werner pagaj - (hvor jeg padler iført Avatak åre og Buff!)

Solnedgang ved Fiskenæsset...
En skøn hviledag...
Vi har vasket tøj, ladt apparater op, været i bad, handlet ind, ringet hjem, skiftet boxershorts, taget os tid, fisket, vist kajakkerne frem for bygdens nysgerrige små og ja, bare nydt det. Kajakkerne ligger trygt og godt i det gamle forsamlingshus sammen med grejet.
Vi er virkelig blevet taget godt imod af alle her i Fiskenæsset, især Suso og Ville har været fantastisk søde og forkælet os med skøn mad, isbjørnehistorier, internet og godt selskab. Så nu er vi helt ladt op og klar til strækket ned forbi det berygtede isblink og videre til Paamiut (Frederikshåb) hvor vi regner med at være om 5-6 dage, alt afhængig af vejr og vind. De (DMI) lover vind fra syd her et par dage så vi er spændte på om det kræver en overliggerdag lige nord for isblinket for at vente på godt vejr. Hverken Jesper eller jeg har lyst til at padle over 40 km i frisk til hård modvind langs en kystlinje uden reel mulighed for en længere pause. Men nu må vi se. Vi glæder os til at begive os videre ud i eventyret...

fredag den 10. juli 2009
Fisk fisk fisk...
Suso ønskede sig fisk til fryseren, så det fik hun. Det skulle da være det mindste... vi er jo i Grønland! 25 meter fra vores hoveddør kastede vi snøren ud og inden længe var 7 fine torsk på land. Det lykkedes Jesper at fange de 3 og ligeledes miste 3, men han tog til gengæld den største... eller... han fik lov at tage den største. Nogle gange må man jo lade børnene... ;)

Til kaffemik i Fiskenæsset
Efter 5 dages padling er vi nu kommet til Fiskenæsset. En mindre bygd med 248 indbyggere, fangere, fiskere og grønlandske verdensborgere som de nu ellers tager sig ud sådan et pragtfuldt og charmerende lille sted som her. Min mors veninde Suso og hendes mand Ville har taget virkelig godt imod os og inviteret på kaffemik fordi Ville fylder 65 idag. Det må siges at være timet. Så nu har vi småsludret om både stort og småt mens fisk, rensdyr, lam og et hav af lækre kager har fyldt vores maver. Suso laver en forrygende æblekage, som både Jesper og jeg har fyldt depoterne godt op med!
Det var ellers ikke så få der var nede og tage imod os ved havnen da vi kom - en dejlig modtagelse. Bygdens børn især var nysgerrige, og vi blev mindet om, at det er yderst sjældent der kommer besøg på den måde. Vi tager en hviledag her imorgen og nyder højst sandsynligt også et varmt bad i det lille lyserøde hus vi har fået lov at låne af Susos kusine (se foto).

torsdag den 9. juli 2009
Den frysetørrede endelig skiftet ud...
Så blev der lige lynfanget 2 'lakseørreder', som de kaldes her. Den største fightede som død og djævel men smagte himmelsk... smørstegt med salt, pebber og chilli, med ris, citron og stegte bløde løg til. Æblegrød til dessert og kaffe med baileys... vi er sgu blevet gode til det her friluftshalløj.
4. dagen har ellers også padlemæssigt været helt forrygende. Fra den blikstille Sermilikfjord med direkte udsigt til indlandsisen og selskab af nysgerrige sæler til åbentvandskryds med let nordlig vind ind bagfra, en 'umuligt at finde' gammel inuit boplads i Grædefjorden og ca. 40 km logget inden endnu et super camp spot - vi har held og lykke i overmål her...

onsdag den 8. juli 2009
Super camp spot...
3. overnatning blir her ved Sermilik'en- lige nord for. Et fuldstændig fantastisk camp spot. Det meste af dagen har vi padlet i skærgård, og selvom vinden er vendt til SV er det gået strygende. Vi føler os vitterligt privilligerede at kunne stå her nu, og bare nyde det. Vi basker til nogle myg engang imellem (der er også gået lidt sport i at ramme dem med åren når vi er på vandet!) men de er bestemt til at have med at gøre. De er tilsyneladende ikke særlig blodtørstige... eller også lugter vi allerede så meget så selv myggene vier bort...!

mandag den 6. juli 2009
Morfar må medicineres...
Det er ikke sådan når man stædigt absolut vil padle med sin skivede lavkadence pagaj fordi 'den er sgu fin nok'... og så håndledene brokker sig allerede på andendagen!! Over 50 km med 8-10 m/s og dertil hørende bølger blev for meget for morfars (Jespers) håndled og han har nu skiftet til Werneren, sat med 30 graders vinkel. Dertil er han på inflamationshæmmende ipren og smurt ind i Voltaren... og blevet givet en kærlig reminder om roteknik og 'hold løst på pagajen'-princippet... så skulle det vist ku' la' sig gi' sig... :)
søndag den 5. juli 2009
Tanjas Nuuk... ready for take off...
Tak for husly Morten og Line...
Morten og Line som jeg lærte at kende under mit feltstudie heroppe i foråret har været så søde at låne os deres lejlighed i Nuussuaq de sidste 2 nætter. Det har været skønt at have en hel lejlighed hvor vi har kunnet pakke og 'fylde' med både os selv og vores ting... tak :)
lørdag den 4. juli 2009
Spot tracklog...
Home sweet home... så er vi i Nuuk og det første tjeckpoint er på plads på Spot trackloggen og i løbet af imorgen også en tracklog test. Den lille orange dims (Spot'en) både modtager og sender GPS signaler. Den er på en gang både vores sikkerhedsmæssige erstatning for en satelittelefon og en kommunikationsdims der kan underrette vores nærmeste om at vi er okey, samt sørge for alle kan følge med i hvor langt vi er, her på bloggen... smart :)
Tjek evt. www.findmespot.com
Tjek evt. www.findmespot.com
fredag den 3. juli 2009
Tak til Kajakhotellet...
Så har vi fået vores kajakker og lagt dem klar ved Kolonihavnen :)
Vi sender en stor tak til Kajakhotellet for økonomisk support til transporten af dem herop. Ligeledes er det Kajakhotellets grejbank der låner os den ene af kajakkerne (Jesper bruger sin egen!), VHF'ere og en pæn del af det andet turgrej. Til gengæld leverer vi så en håndfuld lækre billeder, et foredrag for deres klubmedlemmer - Kajakpiloterne - og en god portion omtale :)
630,- for odd size nultollerance...
Så er vi afsted mod Island, for en kort mellemlanding, 630,- fattigere pga nye regler for odd size bagage... men pagajerne skal vi dælme have med! Jeg ville nødigt undvære min Avatak åre og Werner pagaj, og Jesper virker også som om han efterhånden er tæt knyttet til sin Aquabound pagaj :)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)