onsdag den 22. juli 2009

John jokes....!

Den kære John.... altså John Andersen. Jespers guru! Han har bragt os mange brede smil på læben. Manden der som den eneste har padlet hele vejen rundt om Grønland (en grønlænder har dog roet en robåd samme tur!). Manden der sover på sit underlag uden at puste det op. Manden der kun padler i uldtøj, fordi alt det andet smarte moderne ikke virker. Som Jesper siger; "det virker sgu heller ik, der er ik' noget der virker. Man skal sgu bare gøre som John Andersen. Ikke noget af alt det smarte moderne. Det holder ik'." Som tidligere nævnt har vi haft en del ting der er gået itu undervejs, og på mange måder er John-stilen ikke helt at kimse af når man skal være så længe væk og bare har brug for noget der virker. Noget der er simpelt... og virker. Også når det er vådt, når der bliver trådt på det og som kan klare al slags vejr. Hvad ville John have gjort her, har vi tit spurgt os selv... "han ville sgu bare..." og derefter ikke kunnet lade være med at trække på smilebåndet. Uld, myseost, alting old-school... og så afsted. Det er John Andersen.

Ingen kommentarer: