En typisk dag...

En typisk dag starter med at Jesper vågner og kigger ud for at tjekke vejret, står op og tisser af og laver morgenkaffe. Derefter står jeg op, vi drikker ud og laver havregrød. Snakker lidt om hvorvidt der skal særlig meget vaniliesukker, kanel eller svedsker i denne morgen og så tisser jeg selv af. Dertil kommer to ostemadder med lagret ost (så smagsløgene holdes lidt i live) og solbærsyltetøj. Vi snakker kort om dagens rute, pakker lejren ned, skifter til padletøj og sætter kajakkerne på vandet. Evt. spises lige en plade Marabou eller en guldbarre for lige at kickstarte. Især er jeg selv glad for chokoladen om morgenen. Og ja, 200 gram Marabou kan sagtens spises uden at blinke, når vi laver det vi gør her. Nå, men Spot'ens tracklog tændes og så bliver vi enige om en kurs og sætter igang. ca. 5 km/t til at starte med og så mærker vi efter hvad dagsformen siger. Typisk har vi hver især haft hver anden dag som 'gode' dage i et par uger, men har generelt været godt padlende begge to. Jesper er glad for modvind og modstrøms, hvor werneren (og Jespers statur!) kommer til sin ret, mens jeg sætter meget pris på medvind og 'skub i ryggen' som kan udløse en hurtig kadence til Nunavik-åren. Vi padler, så godt som altid, tættere end 100 meter fra hinanden. Der bliver spist lidt snacks (nøddemix og chokolade) efter de første tre-fire timer. Ofte padler vi omkring de 30-35 km, af og til mere - op til et par af 50. Showet på land tager et par timer i hver ende, så der skal også lige være lidt energi tilbage når vi går op. Vi snakker ikke så forfærdelig meget mens vi padler. Der går snildt en time uden et ord - især når vi krydser. Vi nyder bare at gå i flow og lade tankerne rulle. Og timerne går hurtigt, mens fjelde og isskodser langsomt passerer forbi. Vi bekræfter hinanden i hvor heldige vi er, med vejret og livet i almindelighed, tager nogle fantastiske billeder med både det vandtætte Olympus og Iphonen (der giver blogbillederne!) og bliver enige om hvor vi krydser. Som regel har vi udset os et spot for lejren aftenen før og det har passet fint. Der skal helst være vand, læ og en fornuftig strand at gå i land på. Hvis det passer med noget højt fjeld til jagt, er det bonus. Når vi kommer i land, kommer et af dagens højdepunkter; Aclima uldhættetrøjen, vel at mærke efter der igen er tisset af. Skiften fra det svedige padletøj til det tørre landtøj er ultimativ nydelse, og varmen kommer lynhurtigt. Kajakkerne sikres at de lægger fornuftigt over højeste vandstandslinje og lejren sættes op. Spot'en slukkes. Så er det tid til forkælelse og vi hiver madposen og et par travellunch frem til et egnet madsted. Smilende bliver vi som regel hurtigt enige om dagens menu, og altid krydres maden godt. Derfor har Jesper også et helt arsenal af krydderier med. Har vi fanget fisk på vejen, bliver der kræset lidt ekstra. Det vigtige er Bailey'en til kaffe/kakaoen bagefter - det er verdensklasse inden posen kalder. Jesper tager altid kortet op i teltet og nøje måler dagens distance til logbogen, noterer koordinater og vi klapper os selv på skulderen for at have taget endnu et 'godt stræk'. Måske kommer der nu en æblegrød med kanel, en pose lakridskonfekt eller andet sødt frem, mens vi snakker om morgendagens rute. Nogle gange er jeg gået på sen fiskeudfordring eller jagtrekognisering mens 'morfar' tager tidligt til drømmeland. Jesper er A-, jeg er B-menneske. Vi er som regel begge i posen ved midnatstid. And then.... same precedure.... :-)