Vi er virkelig blevet taget godt imod af alle her i Fiskenæsset, især Suso og Ville har været fantastisk søde og forkælet os med skøn mad, isbjørnehistorier, internet og godt selskab. Så nu er vi helt ladt op og klar til strækket ned forbi det berygtede isblink og videre til Paamiut (Frederikshåb) hvor vi regner med at være om 5-6 dage, alt afhængig af vejr og vind. De (DMI) lover vind fra syd her et par dage så vi er spændte på om det kræver en overliggerdag lige nord for isblinket for at vente på godt vejr. Hverken Jesper eller jeg har lyst til at padle over 40 km i frisk til hård modvind langs en kystlinje uden reel mulighed for en længere pause. Men nu må vi se. Vi glæder os til at begive os videre ud i eventyret...


Ingen kommentarer:
Send en kommentar