Qarqortoq har overvældet os efter vi gik i land her i eftermiddags... efter 8 dage siden Arsuk... næsten 700 km padlet fra Nuuk. Vi blev modtaget af det lokale filmhold fra cruiseskibet der ligger for anker her i bugten og udgjorde en betydelig del af underholdningen for gæsterne i byen. Men vi er nu så langt nede i gear så vi nærmest bare griner af det hele. Supermarkedet kunne vi slet ikke tage seriøst - mærkeligt at spise andet en travellunch eller noget man selv har fanget eller skudt - og finde rundt uden kompas er besynderligt. Vi er nået dertil hvor vi er blevet enige om at vi har fået fjeldsyge. En besynderlig rus hvor alt 'moderne' synes besynderligt og man bare går rundt med et stort fjoget smil omgivet af (for) lange skægstubbe og en skallende mørkebrun næse. Nu står den på Thaimad og en øl i byen. Der er hele tre steder at vælge imellem og det er lønningsdag og fredag... det skal nok blive underholdende...!
Vi er indlogeret på vandrehjem med trådløst net så imorgen blogger vi billeder og røverhistorier :)
fredag den 31. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar