Den perfekte afslutning med fuldmåne over en isfyldt fjord efter en fantastisk dags padling - en af de bedste vi har haft på turen. Vi har ca 10 km i fugleflugt til Narsarsuaq så nu er det bare med at indprinte det sidste storslåede af eventyret...
om to venners kajakeventyr fra Nuuk til Narsarsuaq. Omkring 700 km kyststrækning i sydvest Grønland. Turen er forberedt og timet i forhold til at have de bedst mulige vilkår og vi satser stærkt på at have overskud til masser af eventyr 'on the side' undervejs.
Glad og eventyrlysten...
Er uddannet pædagog og læser i øjeblikket overbygning i pædagogisk antropologi på DPU. Har interesseret sig for havkajak i godt 10 år og har siden 2006 været tilknyttet Kajakhotellet ved Amager Strand som instruktør og administrativ person. Elsker at bruge havkajakken til det sociale og især de længere ture.
Det var ikke svært for os at vælge grej til denne tur. Vi har begge en hel del erfaring med friluftsliv, bl.a. i Grønland, så udstyrslisten gav næsten sig selv. Vi har valgt at padle i plastikkajakker fra Valley - en Nordkapp og en Aquanaut. De er stive og holdbare, har en god længde og pakvolumen, og fine sejlegenskaber når de er godt lastede. Vi laster dem fuldt ud med omkring de 25 kg +/-. Vi bruger også begge Aclima uldtøj både på vand og på land - især hættetrøjen til land er genial - og det virker. Mountan hardwears Trango 2 telt er perfekt til grønlandske forhold og står glimrende uden pløkker. Vi padler begge i tørdragt (Kokatat og Palm's topmodeller). Kokatat'en er væsentlig dyrere, men det lader til Gore-Tex'en også ånder noget bedre end Palm's egen membram. Dertil kommer naturligvis alle småtingene, men lad os bare lige nævne at vi er glade for vi valgte at tage vandrestøvlerne med - selvom de fylder. Det vandtætte Olympus tager fornuftige billeder og holder fint batteri. Iphonen tager billederne til bloggen. Og lige til aller sidst, ville jeg nødigt undvære min fleece Buff og min coolmax Buff - perfekt par til sådan en tur her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar